Natur: Den sagnomspundne rosenmåge

IMG_2260-rosenmåge -660

 

Arten er meget sjælden i Grønland, men den lokalitet, hvor der forekommer flest observationer, er fra Kitsissunnguit og Disko Bugt området.

Rosenmågen blev første gang opdaget i 1813 i Disko Bugt, men der skulle gå næsten et århundrede før videnskaben blev klar over, at artens hovedområde lå i Nordøstsibirien, og ikke Canada og Grønland, som først antaget. Fra Kitsissunnguit findes flere observationer af rosenmåge, men kun tre gange (1979, 2004 og 2006) er der blevet fundet en rede og dermed et endeligt bevis for, at rosenmågen yngler på øgruppen.

De fleste observationer af rosenmåge på Kitsissunnguit er fra den nordlige del af Basisø, og det var også her at 2004-reden blev fundet. I andre år, hvor der har været biologer på Kitsissunnguit, er de ikke stødt på den sjældne måge. Det er derfor sandsynligt at rosenmågen kun yngler i visse år på lokaliteten.

Upopulær gæst nær ternekolonierne

Rosenmågen er på samme måde som svømmesnepperne et eksempel på en fugleart, der tiltrækkes af de beskyttende rammer, som en havternekoloni tilbyder. De gange arten er fundet ynglende i Grønland, har det altid været i forbindelse med ynglende terner. Grønlands Naturinstituts feltarbejde på Kitsissunnguit har givet mulighed for grundige observationer af forholdet mellem den lille måge og ternerne. Det er tydeligt, at havternerne ikke er glade for rosenmågen på trods af, at den ikke udgør en fare for ternernes æg eller unger.

Havterner

Svømmesnepper: Odinshanen og thorshanen

 

 

 

IMG_1259-rosenmaage -290

 

IMG_2262-rosenmaage -290