Kultur: Sommerboplads

45787-arktisk -institut -660

(Sommerboplads, Kitsissunnguit. Foto: Arktisk Institut).

Omkring januar/februar forlod familierne bygderne, og rejste med hundeslæde til Kitsissunnguit. Ud over fangstredskaber transporterede familierne også konebåde, der skulle sikre transporten tilbage til bygden efter at havisen forsvandt.

Fangsten efter småhval strakte sig ind i maj måned, hvor efter familierne brød op fra Kitsissunnguit og tog tilbage til bygderne. Det var vigtigt at være tilbage i bygderne i juni måned, hvor den livsvigtige fisk lodden (ammassat) kom til Disko Bugt, og der skulle samles forråd.

Tørvehytter

På den sydlige del af kysten på selve øen Kitsissunnguit ligger spredte ruiner efter små tørvehuse. Her har familierne boet de måneder, de tilbragte med fangst. Ældre beboere i den nærliggende by Aasiaat fortæller, at det var meget almindeligt, at der boede 8-10 mennesker i hver hytte. Med de mange familiemedlemmer og røgen fra den medbragte kakkelovn husker de, at det ikke altid var lige behageligt at tilbringe længere tid inde i hytterne.

Omkring tørvehytterne er vegetationen særlig rig. Århundreders køkkenaffald har betydet tilførsel af næring, som plantelivet har nydt godt af. Kigger man efter i ruinerne kan man se på de sammenstyrtede tage, at de bestod af enten drivtømmer eller i visse tilfælde af ribbenene fra store hvaler. Væggene i husene er af tørv, men stikker man hovedet tæt på, kan man se, at der findes masser af små knogler. Tørvene i væggene er gravet ud fra kulturlag, dvs. fra århundreder gammel jord opgravet omkring bopladsen med tydelige rester af datidens byttedyr.

 

IMG_2083-toervehytte -660

Fangst

Kitsissunnguit er placeret på småhvalerne vandringsrute, så de vigtigste fangstdyr har været nar- og hvidhval, men hvor også klapmyds og andre sælarter har været eftertragtede. Øgruppen er placeret tæt ved, hvor iskanten ligger i forårsmånederne. Området omkring iskanten er biologisk meget produktiv, og øerne har været vigtige for at få adgang til dette område. De høje, stejle klipper på Niaqornaq har fungeret som udkigspunkt efter småhvaler, hvorfra store områder af det sydlige Disko Bugt kunne overskues.

Ægindsamling

Sidste hvilested

De første mennesker i Grønland - og på Kitsissunnguit